Nordisk Seminar i Cittaslow, Eidskog 2011Det nordiske seminar var grundigt forberedt af den norske værtsby, Eidskog. Her fortæller lederen af den norske del af Cittaslow om de visioner og planer, man har arbejdet med i Norge. Herunder er det lederen af Svendborg Cittaslow, Søs Grützmeir, der fortæller om Svendborgs tanker om markedsføring af bevægelsen. Fotos: Nils Jacobsen.


4. marts
2011

Så er det nu: Hurtig indsats for at udbrede Cittaslow

Programmet for seminaret i Norge 2. til 4. marts 2011 kan hentes her.

Af Bjarne Bekker
KOMMENTAR: Som ventet blev det i dag besluttet i den norske Cittaslowby Eidskog, at Svendborg de næste to år skal bære den nordiske førertrøje og skaffe mere opmærksomhed. Om bevægelsen. Om Norden. Om Danmark. Om Svendborg. Men først og fremmest om de foreløbigt halvt hundrede virksomheder, der i Svendborg er certificerede medlemmer, thi det er de private virksomheder, der har mulighed for at skabe indhold i det noget vanskeligt definerbare begreb Cittaslow.
Uden en kommercialisering vil bevægelsen primært leve sit eget liv i kommunale kredse. Og så kan det være slut om to år, når den næste by i rækken får prædikatet Cittaslow og henter opmærksomheden. Det er i den kommende tid, de svendborgensiske virksomheder skal sætte handling bag orden og vise, at der er en anden måde at leve livet på end i storbyernes fortravlede hverdag.
Det var Fyns Amts Avis, der i en artikelserie først på året gav bevægelsen det skub, den har savnet, siden daværende borgmester Lars Erik Hornemann i 2008 var med til at søsætte den nordiske Cittaslow-bevægelse. Det skete ligeledes i Norge. Dengang var også nuværende borgmester, Curt Sørensen med i sin egenskab af gruppeformand for Socialdemokratiet. Og det er Curt Sørensen, der nu kommer hjem med en mulighed i bagagen, som informationsmedarbejder Søs Grützmeier nok skal vide at pakke ud.
Giv hende en hånd, så Svendborg har andet at fortælle omverdenen end problemer med skolestruktur...

Borgmester Curt Sørensen takker for førertrøjen og lover at aktivere alle gode kræfter i Svendborg de næste to år. Trods travlhed under seminaret var der også tid til at nyde den storslåede, norske natur. Her er kulturudvalgsformand Bruno Hansen i dialog med de norske værter. Fotos: Nils Jacobsen.
Og så blev der tændt stjernekastere og sendt gode ønsker til Svendborg.

1